3 tips til en sund økonomi

Dette indhold er sponseret

Så er vi ved at ramme den tid på året, hvor forbruget bliver skudt helt i vejret med både Black Friday og julen. Og som den gamle julesang rigtig nok siger, så er julen længe og koster mange penge. Og er pengene generelt små, eller har du ikke nået at få sparet penge op i løbet af året, så er det med at spidse øre. For du får her nemlig 3 tips til en sundere økonomi – helt gratis.

Lev ikke over evne

Først og fremmest er det essentielt, at du ikke lever over evne. Det vil altså sige, at du bruger penge på noget, du reelt ikke har råd til. Første skridt til en sundere økonomi er derfor, at du ikke går ud og køber de nye designer sko, selvom du ikke har brug for dem. Eller at du skifter din smartphone ud med en nyere model, selvom din nuværende telefon virker upåklageligt. Det kan være svært at undgå at leve over evne – især hvis du har gjort det igennem længere tid. Det tager nemlig tid at få nye vaner – faktisk viser videnskaben nemlig, at det kan tage op mod 66 dage at få nye vaner. Du bør derfor væbne dig med tålmodighed og bare fokusere på at gøre det en smule bedre for hver dag.

Lav en opsparing

Et godt våben imod en usund og skrøbelig økonomi er en opsparing. Med en opsparing får du polstret din økonomi, og har du akut brug for penge, har du heldigvis en opsparing at trække på. Ønsker du derimod at få opgraderet din smartphone, så har du også her en opsparing, du kan bruge af. Dermed undgår du nemlig at optage lån, der kan finansiere dine dyre køb.

Det er ikke svært at komme i gang med en opsparing, så længe du lærer at ikke leve over evne. Du behøver ikke føle dig presset til at sætte 500 – 1000 kroner til side, hvis du ikke har pengene til det. I stedet kan du starte i det små, for selv små beløb bliver til store beløb over tid.

Undgå at låne penge

Har du ikke nogen opsparing at trække på, og er dit månedlige rådighedsbeløb ikke særlig højt, kan det være ganske fristende at låne penge, så du kan købe den lækre taske. Men du bør være opmærksom på, at det aldrig er gratis at låne penge. Og selvom forbrugslånene er blevet væsentligt billigere efter det nye ÅOP-loft trådte i kraft i juli 2020, så står du stadig i en situation, hvor du skal betale lånet tilbage. Du vil derfor i den periode, hvor du afdrager på lånet, have et mindre rådighedsbeløb, end du plejer at have. Det kan have negative konsekvenser for din privatøkonomi fremadrettet. Du bør derfor undgå minilån og andre typer forbrugslån, da det kan gøre din økonomi mere skrøbelig, og det kan have svære konsekvenser for dig på den lange bane, hvis din økonomi forvejen er skrøbelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen